FOTO: Café Parasollen Facebook

Nogen kommer forbi til en kop kaffe, nogen for en snak og andre for det sociale samvær. Café Parasollen i Viby er til for alle, men særligt for dem, som mangler et sted med ligesindede og hvor alle bydes ind med smil og varme.

Af Emily Ellen Walsh

Over en enkelt kop kaffe, nåede jeg at dykke ned i emner som AGF, efterkrigstiden, drømme, døden og hemmeligheden bag et langt og lykkeligt ægteskab.

På Grundtvigsvej 4 i Viby finder du en mørkerød murstensbygning, med et højt skråt tag og store vinduespartier. Her ligger Café Parasollen, og i dag står frokostmenuen på stegt lever med sovs og kartofler. Til desserten, er du måske heldig, at der stadig er en god hjemmerullet trøffel tilbage, eller et stykke af den store solgule citronlagkage. Men kaffen, den står altid klar.

”Nogen kommer for et godt måltid mad, andre en kop kaffe. Så er der dem, der har brug en snak, en god ven eller bare lidt socialt samvær”, fortæller en af caféens medarbejdere. Netop det sociale samvær, er du ikke i tvivl om er stærkt, hvis du kommer forbi til formiddagskaffen.

Ikke bare en almindelig café

”Her kommer alle slags mennesker. Vi er ligeglade med din trosretning, din alder, din nationalitet. Alle er velkomne og alle skal føle sig velkomne”, siger en anden af caféens medarbejdere. Caféen, som netop har holdt sin 30-års fødselsdag, er en del af KFUM’s Sociale Arbejde og et samarbejde med Viby Kirke. Siden 18. Maj 1994 har stedet været et alkoholfrit mødested. Her er der er særligt hjerte for ensomme, udsatte og psykisk sårbare mennesker, i alle afskygninger og aldre.

Når klokken slår 9.30, begynder de første gæster, nye som faste, at indtage de lysegrå stole. Det høje lofter med de hvide brædder, kommer til sin ret, og rummet fyldes langsomt af latter og alverdens typer af stemmer. Nogen kommer i par, men de fleste alene. I vinduerne står der sunde, grønne planter, som tydeligt viser, at der er nogen, som passer godt på dem. Kalenderen på væggen minder dig om, at dette ikke er en helt almindelig café. Det er en café, som husker din fødselsdag.

”Jamen vi er jo bare en flok fjollerøve”, lyder det grinende fra en mand iført en FC Barcelona trøje og AGF-kasket. Han sidder overfor sin gode kammerat, der i øvrigt har en Silkeborg IF t-shirt på, som kan fortælle mig, at de kommer her for venskaberne. ”Når ja, så er der jo kaffe og kage, det kan vi godt li’”, afslutter han med et smil.

Udover kalenderen med fødselsdage, finder man også en oversigt over Parasollens aktiviteter. Her er mulighed for komme i både Herreklub, strikkeklub, krea- eller ungecafé.

En redningskrans

For tyve år siden, gik en af caféens faste medarbejdere ind på Café Parasollen og fik sig en kop kaffe. Siden den dag, blev han fast inventar og er nu at finde med et forklæde på, bag disken. ”Jeg fik med det samme en behagelig følelse i kroppen, da jeg gik ind ad døren. Her var rart og trygt. Jeg kunne mærke, at stedet ville mig, så ville jeg også stedet”, fortæller han og uddyber ”Vi beskytter hinanden og hjælper hinanden. Hvis den sædvanlige sidemand ikke har været forbi et par dage, så smider vi en besked og hører om alt er okay.”

Café Parasollen bliver nævnt, som lidt af en redningskrans og netop denne fortælling går igen, når man spørger hvad caféen betyder for nogle af gæsterne. ”Det betyder faktisk at jeg overlever. Jeg får et måltid mad og jeg får noget socialt”. ”Hvis ikke jeg var her, så sad jeg jo bare derhjemme og kedede mig”. ”Jeg har fundet mit kald”.

Livet er et lotteri

Ved et af bordene, sad et par ældre herrer og delte anekdoter, store som små. En, som havde arbejdet ved DSB i 43 år. En anden, med hele sit arbejdsliv i Føtex og en tredje, klejnsmed. Snakken gik lystigt mellem kaffeslurkene. ”Kan du huske dengang, da det var vinter og man vågnede med rim på dynen?”, ”Jeg kan huske, at min mor proppede dynerne med hønsefjer!”. Snakken blev kort afbrudt af den altid smilende kassemester, som serverede dagens frokost for herrerne. En af dem, nøjes dog bare med kaffen, da han forklarer, at han selv laver varm mad hjemme.

Netop ved disse bord opstod samtalen om hemmeligheden bag et langt og lykkeligt ægteskab. ”Livet er et lotteri, det handler om at være heldig”, fortæller klejnsmeden mig, som netop nåede at fejre guldbryllup med sin hustru, inden hendes død for tre år siden. Siden da, er han kommet under det skrå tag på Grundtvigsvej 4.