Velkomst skilt, der byder folk velkomne til søndagens gudstjeneste i Hillsong, som finder sted på den gamle journalistskole på Olof Palmes Allé i Aarhus. FOTO: Emily Ellen Walsh

Skrevet af Emily Ellen Walsh og Alexander Vittrup 

Frikirken Hillsong kom til Danmark i 2013 og har omkring 2000 medlemmer. På en rejse til frikirkens oprindelsesland, Australien, vækkede troen sig i Kamilla Behrend, som nu kommer i Hillsong i København. Eksperter på emnet pointerer, hvordan frikirker kan tilbyde en niche trosretning i modsætning til folkekirken, der skal favne bredt.  

Justin Timberlakes ”Mirrors” strømmer fra højtalerne og giver ekko gennem betongangene på den gamle Journalisthøjskole på Olof Palmes Allé i Aarhus. Ude foran auditoriet er borde gjort klar med kaffe, the og vand til de menige/fremmødte. Søndagens gudstjeneste bliver ledt af Pastor Georg Eidem, der iført jeans og en løs ternet skjorte, byder velkommen på engelsk, med en snært af norsk accent. Et lille hold lydteknikere sidder bagerst i auditoriet. Der trykkes på en knap og to lilla lys skyder op langs væggene på hver side af storskærmen. Loftslamperne dæmpes. En livevideo direkte fra gudstjenesten i København dukker op på storskærmen. Der sættes gang i en fællessang på tværs af Aarhus og hovedstaden, guitartoner og trommeslag fylder auditoriet, mens tilskuerne svajer i takt med melodien. 

Sådan starter en helt almindelig gudstjeneste i frikirken Hillsong, der først kom til Danmark fra Australien i 2013 og siden da har fået 2000 medlemmer. En af de faste kirkegængere er 25-årige Kamilla Behrend. 

Findes Gud? 

Kamilla Behrend er vokset op i det, hun selv ville kalde et kulturkristent hjem. Hun gik til konfirmationsforberedelse, i storesøsterens fodspor, og hun gik i kirkekor, fordi det var der, veninderne var. De religiøse aspekter af kirken fyldte ikke særligt meget, omend troen nok altid har ligget i dvale under overfladen.  

Men det var dog ofte svært for Kamilla at holde troen på den gode Gud. En lidt udfordrende start i folkeskolen fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved Guds godhed: 

“Jeg var ordblind, og de første skoleår var svære, fordi jeg ikke kunne det samme som mine klassekammerater. Jeg havde svært ved at forstå, at der var en Gud, der var god”. 

Kamilla fik hjælp til sin ordblindhed, og troen på, at der måske var en god Gud et eller andet sted, sneg sig langsomt ind på hende. Det udviklede sig dog ikke til mere end et “Tak Gud” en gang i mellem. 

Kamilla Behrend oplever en stærkere følelse af taknemmelighed, efter at troen på Gud har indfundet sig.  
FOTO: Emily Ellen Walsh

Mødet med Hillsong og fordommene 

Kamilla fortæller, at hun altid har haft nogle fordomme omkring kirken og det at være aktiv i sin tro på Gud. 

Hun skulle helt til verdens ende, den anden side af kloden, før hun igen mødte Gud. På en rejse til Australien fik Kamilla en ny ven. Han var kristen og gik regelmæssigt i den lokale Hillsong kirke. Dette vakte hendes fascination, nysgerrighed, og utallige spørgsmål. Kamilla trodsede sine fordomme og tog med ham til en gudstjeneste. 

“Jeg havde ikke tænkt at kirke var noget for mig. Jeg havde en del fordomme. Men jeg oplevede en del ting som resonerede i mig, med det jeg selv følte og tænkte omkring Gud og min egen tro”. 

Hun har altid været frihedssøgende og undrende. Hun sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor tingene er som de er. Hendes frygt var, at kirken ville sætte en kæp i hjulet, og tvinge hende ind på ét spor. Mødet med Hillsong overraskede hende dog positivt.  

“Jeg syntes, at den tro og den version af Gud, de præsenterede, var at man netop skal spørge ind og undre sig. Jeg oplevede, at Hillsong var enormt interesseret i hele tiden at sætte spørgsmålstegn.” 

Efter Kamilla kom hjem til Danmark, fandt hun ud af, at Hillsong også havde en menighed i København. Dette skulle blive begyndelsen på Kamillas genfundne tro på Gud.

Folkekirken og frikirker 

Grundloven slår fast, at Folkekirken understøttes af staten. Folkekirken er dermed underlagt nogle bestemte trosbekendelser og skal følge specifikke dogmer. Frikirkerne står derimod uden for staten, og bestemmer selv, hvordan de vil fortolke og prædike deres tro. 

Kamilla er ikke et enkeltstående eksempel på en person, der har søgt et religiøst fællesskab, udenfor Folkekirkens rammer

Evaluerings- og udviklingskonsulent fra Folkekirken, Jais Poulsen, der har arbejdet med analyser og evalueringer af Folkekirkens medlemmer, fortæller, at dem, der melder sig ud af folkekirken, ofte søger andre religiøse fællesskaber. 

“Folkekirken er mange ting på én gang og vil være alle steder, hvor frikirkerne oftest har en mere tydelig profil”, fortæller han. 

Jakob Egeris Thorsen, lektor ved Afdeling for Teologi på Aarhus universitet forklarer, at Folkekirkens opgave netop er at favne bredt, så der er plads til både de kulturkristne og praktiserende kristne. Han medgiver samtidig, at der kan være ulemper ved en stor rummelig folkekirke: 

“Det kan være frustrerende for folk i en stor og tung folkekirke, hvor man måske kan opfatte de andre som lidt lunkne og halvhjertede i deres tro. I frikirkerne er det muligt at finde et fællesskab, hvor alle deler en stærk personlig tro, og hvor alle engagerer sig ligeligt.”

Jakob Egeris Thorsen nævner Hillsong som et eksempel på en frikirke, der har vundet popularitet ved at skærpe sin prædiken og ramme et bestemt udsnit af befolkningen. 

Folkekirkens bredhed og frikirkens fokus, er også noget, som Kamilla Behrend har oplevet:  

“Jeg tror, at Folkekirken skal favne bredt, og derfor kommer man måske til at tabe nogle lidt. Jeg oplevede ikke rigtigt, at Folkekirken etablerede et rum, hvor man kunne tale om Gud”, fortæller Kamilla og fortsætter: 

“Man går ind i en stor etableret folkekirke, og man mangler lidt at mærke sjælen, følelsen af, at der er noget der fylder mere”. Hillsong har givet Kamilla det frirum, hun følte, hun manglede til at udfolde sin tro. 

Jais Poulsen pointerer dog, at det også er muligt at finde den slags fællesskaber og frirum i Folkekirken, men at udfordringen ligger i, at det kan være svært at opdage dem. 

“Vi har faktisk de fællesskaber inden for Folkekirken. Mange tror, at Folkekirken er på én bestemt måde. Men det er jo noget af det, vi skal være bedre til at få kommunikeret, at der også ligger en forskellighed i Folkekirken”, fortæller han. 

Pastor Georg Eidem til søndagsgudstjeneste i Hillsong Aarhus. FOTO: Emily Ellen Walsh

En fest at tro på Gud  

For Kamilla har mødet med Hillsong betydet, at hendes tro har fået flere nuancer, og gennem kirken har hun lært både Gud og Bibelens budskaber bedre at kende. 

“Min tro har betydet en enorm ro for mig. Jeg har en kæmpe tillid til, at alt nok skal gå op i en højere enhed, og min tro føles som et eksistentielt anker for mig”. 

Var det ikke for mødet med Hillsong i Australien, har Kamilla ingen forestillinger om, at hun ellers ville have opsøgt en frikirke i Danmark.  

“Måske jeg var kommet lidt i Folkekirken, men jeg tror, at jeg ville have kedet mig og stoppet efterhånden”, fortæller Kamilla. 

“Stemningen i Hillsong er livlig, og der skal være gang i den. Det skal være en fest at tro på Gud. Tro skal være spændende og sjovt”.